Om os
Klinikken bygger på en stærk faglig tradition og en moderne tilgang til psykologisk praksis, hvor både individuelle og gruppebaserede tilbud er i fokus.
Psykologhuset Echoa er en privat psykologpraksis, der ønsker at skabe et sted, hvor mennesker kan finde støtte og styrke til at håndtere livets udfordringer. Klinikken er etableret af psykologerne Camilla W. Sondrup, Charlotte May Højholdt, Steffi Guldberg Larsen og Vinca A. Bøgelund.
Vores tilgang som psykologhus
Hos os møder du professionelle psykologer, der har fokus på at skabe et trygt, nærværende og støttende rum, hvor du kan føle dig set, hørt og forstået – uanset hvilke udfordringer du står overfor. Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af, at en stærk terapeutisk relation er fundamentet for personlig udvikling og positiv forandring.
Individuelt tilpassede forløb
Vi ved, at hvert menneske er unikt og derfor tilpasser vi altid vores terapeutiske tilgang til dine behov, mål og ressourcer. Sammen udforsker vi dine oplevelser, bearbejder følelser og ser på de mønstre, der kan påvirke din trivsel. Gennem dette arbejde hjælper vi dig med at finde nye perspektiver og udvikle konkrete redskaber, som kan styrke dig i at navigere i livets udfordringer.
Helhedsorienteret fokus
Vores tilgang er helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi ser på hele dig – dine følelser, tanker og dit miljø. Uanset om du søger hjælp til stress, angst, lavt selvværd, relationelle udfordringer, livskriser eller andre udfordringer, møder vi dig med åbenhed og respekt. Sammen skaber vi et forløb, der styrker din selvforståelse og fremmer din trivsel.
Lokation
Psykologhuset Echoa er en privat psykologpraksis, der holder til i BEHANDLERHUSET i Aalborg



Psykologhuset Echoa
BEHANDLERHUSET
Niels Ebbesens Gade 4
9000 Aalborg
Kontakt os
Du kan kontakte os via telefon eller e-mail. Vi bestræber os altid på at svare hurtigt.