Online terapi

Hvad er online terapi?

Online terapi er en fleksibel form for terapi, hvor du kan få professionel hjælp til at arbejde med dine udfordringer, uanset hvor du befinder dig. Gennem videoopkald kan du få støtte til at bearbejde dine tanker, følelser og problemer fra trygheden i dit eget hjem. Forskning viser at online terapi er ligeså effektivt som terapi med fysisk fremmøde. Online terapi er et forum som giver dig frihed og fleksibilitet, så du kan tilpasse det til din hverdag og eventuelle praktiske udfordringer. 


Hvordan fungerer online terapi?

Online terapi fungerer ligesom traditionel terapi, men gennem digitale platforme. Under sessionerne vil I arbejde med de samme terapeutiske metoder og teknikker, som du ville gøre i en fysisk session. Det er vigtigt, at du har et godt teknisk setup (internetforbindelse, kamera og mikrofon), så kommunikationen kan forløbe så problemfrit som muligt. Online terapi kræver også, at du har et privat og roligt sted at tale uforstyrret, så du kan få mest muligt ud af sessionerne. Du skal ikke installere nogle apps eller andet. Vi sender dig et sikkert link via din email, som du blot trykker på, og venter til din psykolog lukker dig ind i jeres private rum, til den aftalte tid.


Hvem kan have gavn af online terapi?

Online terapi kan være nyttigt for mange mennesker med forskellige typer af udfordringer, herunder:

  • Personer med en travl hverdag, der har svært ved at finde tid til fysisk fremmøde
  • Dem, der bor i fjerntliggende områder
  • Mennesker, der føler sig mere komfortable med at tale om personlige problemer i hjemmets trygge rammer

Uanset din situation eller geografiske placering kan online terapi give dig mulighed for at arbejde med dine udfordringer på en praktisk og bekvem måde, samtidig med at du får den nødvendige professionelle støtte.


Mulighed for telefonisk opkald

Hos Psykologhuset Echoa, tilbyder vi også mulighed for terapi via telefonisk opkald, for klienter som ikke ønsker hverken fysisk fremmøde eller online terapi med kamera. 

Kontakt os for yderligere information.