Terapeutiske metoder
Her kan du læse mere om nogle af de terapeutiske metoder, vi anvender hos Psykologhuset Echoa.
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT):
Denne metode hjælper dig med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, så du kan udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere psykiske udfordringer som stress og angst.
- Acceptance and Commitment Therapy (ACT):
ACT støtter dig i at finde mening og handling i dit liv, så du kan leve i overensstemmelse med dine værdier. Vi arbejder på at udvikle psykologisk fleksibilitet og skabe nye måder at håndtere svære følelser, uden de styrer dine valg.
- Compassionfokuseret terapi (CFT):
Gennem CFT arbejder vi med at udvikle selvmedfølelse og en mere venlig indstilling til dig selv. Denne metode er ideel til dem, der kæmper med selvkritik og følelser af skam, og som ønsker at opnå større indre ro.
- Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT):
MBCT kombinerer kognitive teknikker med mindfulness og kropslige øvelser for at hjælpe dig med at observere dine tanker og følelser uden at blive overvældet. Denne metode kan være med til at skabe større indre ro og regulere dit nervesystem.
- Dyreassisteret terapi med Støttepoter:
Dyreassisteret terapi, kombineret med traditionel samtaleterapi, tilbyder et trygt og nærværende rum, hvor dyrets tilstedeværelse understøtter følelsesmæssig bearbejdning og personlig vækst. Denne metode er særligt gavnlig for dem, der ønsker ekstra støtte i deres terapeutiske rejse, både individuelt og i grupper, og åbner op for nye måder at forstå og håndtere følelser på.
Restorativ terapi:
Restorativ terapi er evidensbaseret og funderet i neuropsykologisk forskning. Det er en nænsom terapiform, som har fokus på at skabe dyb afspænding og opmærksomhed på egne indre tilstande. Gennem lette øvelser og psykologisk vejledning, aktiverer den restorative terapi det parasympatiske nervesystem, og skaber øget balance i både det fysiologiske og det mentale system. Denne metode er særligt gavnlig for personer som lider af stress, belastningsreaktioner, angst, indre uro, eller personer som ønsker at blive bedre til at mærke sig selv.
- Eksistentielle og narrative tilgange:
Hjælper med at sætte ord på din livshistorie og finde mening i dine erfaringer. Sammen kan vi undersøge, hvordan dine værdier og oplevelser former din identitet, og hvordan du kan skabe nye perspektiver og en stærkere følelse af sammenhæng i dit liv.
Psykodynamisk terapi:
Psykodynamisk terapi hjælper dig med at forstå de ubevidste mønstre og følelsesmæssige dynamikker, der påvirker dit liv og dine relationer. Gennem terapien udforsker vi, hvordan tidligere oplevelser og relationer har formet din måde at tænke, føle og handle på. Målet er at skabe større selvindsigt, så du kan frigøre dig fra uhensigtsmæssige mønstre og opnå en dybere forståelse af dine behov og relationer. Denne tilgang er særligt gavnlig for dem, der ønsker at arbejde med deres følelsesmæssige dybde, relationelle udfordringer og selvforståelse.
Emotionsfokuseret parterapi (EFT):
EFT er en evidensbaseret metode, der hjælper par med at forstå og styrke deres følelsesmæssige bånd. Terapien fokuserer på at identificere de negative mønstre, der skaber afstand og konflikter, samt de underliggende følelser og behov, der ligger bag. Ved at arbejde med tilknytning og tryghed i relationen får par mulighed for at udvikle en dybere forbindelse, forbedre kommunikationen og skabe mere kærlige og støttende samspil. EFT er velegnet til par, der ønsker at genfinde nærheden og opbygge et mere trygt og stabilt fundament i deres forhold.